På en central beliggenhed med gåafstand til Køges gågader ligger denne indbydende ejendom.
Lejemålene:
I ejendommen er der både lejligheder og rækkehuse, der alle deler en super planløsning, gode materialer og et lækkert lysindfald.
Hårde hvidevarer: Alle boligerne indeholder som udgangspunkt kølefryseskab, indbygningsovn, kogeplade, emhætte, opvaskemaskine samt vaskemaskine og tørretumbler eller en kombinations vaskemaskine.
Området:
Ejendommen er beliggende på ét af byens hovedstrøg, der munder ud i Torvet, hvor der er torvedage og forskellige aktiviteter alt efter årstid. I gåafstand findes hyggelige caféer og spisesteder, masser af butikker og specialbutikker; eksempelvis nostalgiske købmandsbutikker, som sælger te og kaffe.
Generelt emmer Køge af en helt særlig stemning, og arkitektur, hvorfor byen har en stærk tiltrækningskraft. Her er ligeledes flere skoler, daginstitutioner, indkøbssteder, uddannelsesinstitutioner og så tilgodeses pendleren med Køge Station, hvorfra der både kører regional- og S-tog mod København. Køge Nord Station er også en mulighed, mens motorvejen er lettilgængelig. Hertil kommer naturskønne omgivelser, såsom Åsen med stier og cykelruter.