I den velfungerende by Tune…
…som er en satellitby til Hovedstadsområdet, ligger der 22 nybyggede rækkehuse. Her er der lagt vægt på kvalitetsmaterialer, en god indretning og smukke æstetiske rammer.
De første 22 rækkehuse var klar til indflytning d. 1. marts 2022 og næste etape bestående af 28 rækkehuse forventes klar til indflytning 1. kvartal 2023 med udlejningsstart 4. kvartal 2022. Tidsplan for etape 3 og 4, bestående af de resterende 58 rækkehuse, kendes endnu ikke.
Med adresse på Perlestensvej bosætter I jer i rolige Tune, som er under rivende udvikling. I flytter ind i et børnevenligt kvarter, hvorfra I kan gå eller cykle til det meste via de gode stisystemer i området. I en radius af to kilometer finder I både Tune Skole, daginstitution, indkøb, idrætshal, bibliotek, apotek og det nærmeste busstoppested. Endelig tager det kun et kvarter i bil til Roskilde og Greve.
Når vejret er godt, vil I med garanti sætte pris på de to terrasser, hvor sommeren kan nydes i fulde drag med skønne grilmiddage og afslapning i solen.